Valentinsdag – du elsker at hade den!
Valentinsdag – mere end bare amerikansk blomster og chokolade salg.
Du tænker sikkert at dagen er blomsterbutikkernes trick for at sælge flere blomster.
Og du hader måske dagen og mener det burde forbydes?
Dagen har dog en forhistorie længere tilbage end blomsterbutikkernes eksistens.
Det er de elskendes helligdag.
Skikken startede allerede i den romerske tid, hvor man fejrede frugtbarheden og det gik ikke stille for sig!
Det var vist det man i dag kan kalde for swingerklub – der var frit slag for at udtrykke sin seksualitet dengang.
Så i stedet for at give blomster og chokolade er det nok mere rigtigt at give Viagra.
D.14. februar ærede Romerne ærede guden Juno, som repræsenterede kvinder og ægteskab.
Og dagen var der hvor de mente foråret startede. Og derfor fejrede de frugtbarheden for at sikre landbrugets afgrøder.
Kærlighedslotteri
Det siges at der i forbindelse med frugtbarhedsfestivalen blev lavet en krukke hvori alle landsbyens kvinders navne var. Mændene trak et navn og de to elskede. Legenden siger derudover at de elskede blev så forelsket og giftede sig derefter.
Du kan nok forestille dig at det brød kirkens mænd sig ikke om og derfor gjorde de op med de hedenske ritualer ved at give ritualerne mere kristne navne og kristent indhold.
Valentinsdag er en af de dage der blev omdøbt
Man forbød elskovslotteriet og indførte dagen i præsten og martyren Valentins navn.
Helligdagen Valentinsdag blev indført af Pave Gelasius i 498 (e.Kr.)
Legenden siger at kejser Claudius ll beordrede romerske soldater til ikke at vie sig eller forlove sig. Han mente ægteskab og forlovelser forringede soldaternes præstation og vilje.
Præsten Valentin viede i al hemmelighed alle de unge par, der ønskede ægteskab. Kejseren fik ham arresteret og dømt ham til halshugning. Imens Valentin sad og i fangehullet og ventede, nåede han at blive venner med fangevogterens datter, som kom med mad og drikke til ham. Inden han blev halshugget d. 14. februar 269 (e.Kr). havde han skrevet et brev til hende underskrevet ”din Valentin”.
Problemet blev så at der efterfølgende var flere helgener ved navn Valentin som blev forbundet med denne dag og den katolske kirke afskaffede derfor Skt. Valentins Dag i 1969.
Klar til parring
Andre mener at dagen oprinder fra middelaldertiden hvor man mente at startskuddet for fuglens parringssang starter d. 14. februar.
Og den britiske Geoffrey Chaucer skrev et digt om dette parringskald, hvor ordet valentine indgår.
Og dagen blev derfor udnævnt som en romantisk feriedag.
Så det siges at skikken er opstået i Europa – og ikke i USA.
I 1847 modtager den amerikanske kvinde Esther Howland et valentinskort fra Europa, hvilket gjorde at hun begyndte at producere romantisk udsmykkede kort og tjente penge på dette.
Derefter voksede ideen med Valentinskort voldsomt i USA og i 1930érne havde dagen opnået andenpladsen i shopping, hvor førstepladsen var shopping til jul.
Kvinderne elskede at producere og sende valentinskort. Mænd købte blomster og chokolade – og senere hen også frækt undertøj.
Så det romantiske er blevet blandet lidt med det erotiske og seksuelle hen af vejen.
Valentinsdag er i dag en dejlig mix af hedensk erotik og kristen romantik.
Det er op til dig hvordan du vil fejre romantikken og erotikken i dit liv.
Valentinsdag skal naturligvis ikke være den ene dag om året hvor du fejrer dette – det skulle gerne ske oftere end bare denne ene dag.
Du er måske en af dem som plejer at sige: “vi behøver da ikke denne dag til at romantikken, det gør vi flere gange om året”
Desværre møder jeg mange par som siger sådan, hvor de faktisk reelt IKKE bruger særlig lang tid på at planlægge eller overraske partneren.
Kærlighedslivet, erotikken og forførelsen bliver ofte nedprioriteret i hverdagens sysler med leverpostejmadder og vasketøj.
I tiden op til Valentinsdag bugner butikkerne, restauranterne, hotellerne med lækre tilbud og ideer til at booste romantikken og erotikken – udnyt de gode tilbud i stedet for at afvise dem bare fordi det er kommercielt.
Uanset om du afviser Valentins-ideen eller er med på den, så er din opmærksomhed blevet vækket.
Du ser tilbuddene overalt uanset om du vil det eller ej – og det sætter små spir i din måde at tænke over dit kærlighedsliv, parforhold, sexliv.
Go for it!
Du bestemmer selv om du vil fejre den kristne romantiske version med blomster, chokolade og stearinlys eller om du vil fejre den hedenske erotiske version med frækt undertøj, sexlegetøj og erotisk massage.
Du kan gøre det hele!
- Du kan gøre det den ene dag d. 14. februar.
- Du kan gøre det i mange dage i hele februar måned.
- Du kan gøre det i mange måneder frem.
DET ER DIT VALG HVOR MEGEN FOKUS DIT KÆRLIGHEDSLIV, PARFORHOLD OG SEXLIV SKAL HAVE!
- Køb eller pluk de blomster du ved glæder din udkårne
- Køb den lækreste chokolade eller lakrids som du ved din udkårne ELSKER at spise
- Køb det frækkeste undertøj du ved din udkårne vil elske at se DIG i – som han kan pakke op på dig
- Køb lækkert frækt sexlegetøj til at prirre jeres sexliv – det kan fx være en lækker erotisk massageolie, øjenmaske til blindfolding,
Dyrk kærligheden
Dyrk erotikken
Dyrk seksualiteten
Skulle du sidde i et parforhold hvor du og/eller din partner synes det er svært at mærke, at I elsker hinanden (selvom I faktisk elsker hinanden), så vil jeg anbefale dig at kigge lidt på mit online kærlighedskursus “Får du sagt “jeg elsker dig” tydeligt nok?”
Med kærlig hilsen
❤Malene Melander❤
p.s.
Måske er du i et forhold hvor sex er en by i Rusland? Og du derfor har opgivet at fejre romantikken, erotikken og kærligheden?
Prøv at læse dette brevkassesvar til manden der fik at vide at hans kone ikke har lyst til sex