Porno og afhængighed – Malene Melander

Jeg har fået et spørgsmål fra en ung mand, der havde læst mit opslag på facebook vedr. en avisartikel om unge der ser porno.

Artiklen handlede om, at de unge, som ser porno oplever udfordringer.

  • Lavt selvværd fordi de sammenligner sig selv med skuespillerne i pornofilmene
  • Erektionsproblemer fordi de får præstationsangst
  • For hurtig eller ingen udløsning ved sex, fordi de er vant til at onanere ved hjælp af pornoen og derfor har bestemte teknikker til at komme

Jeg skrev i det opslag, at jeg har haft unge mennesker til samtale om netop de her udfordringer. Nogen af dem var meget unge – det var skolealder børn, hvor skolen fik bevilliget et forløb hos mig af kommunen.

Her har jeg talt med de unge om netop ovenstående udfordringer og hvad de kan gøre

Allerførst vil jeg fortælle om vores kroppe

I vores krop har vi et stof der hedder Dopamin.

Dopamin udløses når vi udfører bestemt adfærd

Og denne belønning gør, at vi vil gøre endnu mere af denne bestemte adfærd

Seksuel ophidselse og orgasme frigiver dopamin i hjernen

Når du ser porno bliver du seksuelt ophidset og får måske orgasme – derved frigives dopamin

Dette gør, at du vil se endnu mere porno, for at få dette lykkestof Dopamin i din krop

Og det er derfor porno kan skabe afhængighed

Først starter det i nysgerrighed som efterhånden bliver til et reelt krav fra din hjerne

Det skyldes blandt andet, at det bliver sværere at blive tændt af din partner in real life, fordi virkeligheden er kedelig i forhold til de mere sexede og udpenslede billeder på skærmen

Nogle mennesker kan sagtens se porno og blive seksuelt ophidset og få dopmin udløst – og samtidig have et fint sexliv med partneren, hvor han/hun også får frigivet lykkestoffet

Der er derimod også andre som oplever, at de bliver låst fast på pornoen, som det eneste der kan frigive denne dejlige følelse i kroppen. Hvor de oplever at de ikke kan få dette stof, når de er seksuelt sammen med deres partner.

Hjernen har låst sig fast på at pornoen er den eneste måde.

Når en person indser at forbruget af porno giver problemer i det virkelige liv og i parforholdet, kan han/hun bryde ud af den onde cirkel.

Jeg plejer at sige at vi kan sammenligne alkoholisme med porno afhængighed – det giver et lettere billede for de unge at forstå.

På samme måde som alkoholikere, så er man afhængig af porno, hvis du:

  • Lyver overfor din partner/andre om at du ser porno. Du skjuler virkelig at du ser porno, fordi du godt ved det er for meget
  • Tænker konstant på sex og porno, uanset om du er på arbejde, sidder i bussen, ude og handle. Du har flashback til de pornofilm du har set. Nogle gange popper de bare op i hjernen på dig, hvor du prøver at få det til at forsvinde
  • Vil gerne stoppe men kan ikke

Hvis du genkender noget af det her, så er du måske pornoafhængig.

Som nævnt før, så er der nogen der klarer sig fint med at se porno i små mængder og har et godt seksualliv med partneren

Andre er mere hooked på pornoen.

Det kan være, fordi de oplever dette dopamin, der bliver frigivet i kroppen, som de gerne vil have mere af.

Hjernen vil gerne have hurtige løsninger. Og hvis hjernen har fundet en bestemt måde, så vil den blive ved med denne – for hvorfor finde på andre?

Hvis du har som meget ung har set en del porno, kan du opleve at du har fået et forvrænget billede af hvad sex skal være. Du oplever den virkelige verdens sex kedelig, fordi du i pornoen kan spole frem til de mest spændende og lækre scener. I det virkelige liv er der forspil og en partner at tage hensyn til – og derfor går du tilbage til pornoen igen

Det kan også være, at du har set porno i en vis grad som ung og så oplever ved sex, at du ikke kan præstere så godt som skuespillerne i pornofilmene kan, hvilket giver dig seksuel lavt selvværd

Altså den ide med at du skal kunne holde i timevis, som de kan i pornofilmene. I den virkelige verden er det ikke sådan. Og det er der nogle unge der bliver overrasket over -og føler sig som dårlige elskere.

  • Og du kan også have oplevet udfordringer med udløsningen.
  • Nogle får alt for hurtig udløsning, fordi de har trænet sig selv til at få denne quickfix
  • Andre får nærmest ikke udløsning, når de har sex med en anden, fordi udløsningen kun kan komme ved at gøre tingene på en bestemt måde – oftest med hånden. Lige på og hurtigt.

Så hvad gør man så?

Du skal træne dig i at finde andre måder at få dopamin i kroppen

Nogle siger man bare skal tage en kold tyrker

Det virker for nogen, men ikke for alle.

Det er ligesom dem, der er alkoholikere – for nogen virker det at stoppe fra idag og aldrig mere drikke igen.

Andre har brug for hjælp.

Og hjælpen er:

  • Find andre måder at få lykkefølelsen på (motion, nærværsøvelser med partneren, sensualitetstræning med dig selv)
  • Træn dig selv i at det er ok at tingene går lidt langsommere – så du ikke bare gør det du plejer at gøre for at få dit fix.
  • Tal om det – med din partner (i det her tilfælde med porno afhængighed)
  • Søg hjælp hvis du ikke kan selv.

Kærlig hilsen

Malene Melander