Når hyggen æder erotikken – Malene Melander

Når hyggen æder erotikken

Åh det er tid til det igen. Det er lørdag. Hvornår gjorde vi det sidst? Tæller handjob med som samleje? Så er det kun 18 dage siden. Så kan vi vel godt bare springe over?

Du har fundet verdens sødeste kæreste. Smaddergod til at snakke med. Og er din bedste ven.

Men den der svaber mellem benene kræver hele tiden. Godt nok irriterende. Bare tanken om klokkeværnet han går rundt med giver dig skyld fornemmelser.

Hvorfor skal den åndssvage seksualitet ødelægge den gode stemning mellem os? Ønsker du af og til bare at leve sammen med din kæreste uden at skulle tænke på hvornår I sidst havde sex?

Naboerne gør det, venner gør det. Reklamerne gør det.
”vi må hellere få det her sexliv til at fungere”, hvis vi også vil være ligeså normale som alle andre.

Åh nej, nu kysser de i tv-serien som du sidder og ser med kæresten. Du krummer tæer og håber at han ikke lægger op til sex.

Det er ikke ligefrem erotik der fylder mest i parforholdet. Men det gjorde det engang! Der var I som Duracell kaniner. Blive ved, blive ved, blive ved. Sådan er det ikke mere.

”Mon vi nogensinde får det tilbage igen?”

Lysten til sex er åbenbart forsvundet. Og så alligevel ikke, for når du sidder i biografen og ser en film med elskovsscene, kan du mærke den prikkende fornemmelse. Du længes efter at blive kysset på samme måde. Du mærker hvor uendelig lang tid siden der er gået siden sidst.

Så lysten er der stadig! Men lysten er ulykkelig!

For skal vi forlade vores kæreste og finde en ny – fordi elskoven er død mellem os?
Eller skal vi prøve endnu engang – for 117 gang?

Jo, I skal prøve igen.
Flere snakker om denne svære situation når de kommer til session hos mig.
Du elsker kæresten, men kan ikke længere elske med ham. Hvad er der galt?

Det kan der være flere årsager til.

Disse årsager vil jeg komme ind på de næste par dage.
Den første årsag får du her:

Der skal ikke meget til før I føler jer som søster/bror i stedet for mand og kone.

I har udryddet forskellighederne.

Han faldt for dit vegetar trip og helsekost fokus.
Du faldt for hans maskuline musiksmag og sportsinteresse.
Hurtigt fik du dog brændt hans elskede joggingbukser. Du køber en lækker sweater og bukse-sæt i stedet. Det synes du er pænt og det synes veninderne også.

Modsætningen mellem dig og ham mindskes.

* ”Du kan ikke tage den jakke på til festen hos Ulla og Mikkel. Hvad tror du ikke de tænker om os til festen?!”
* ”Vi mener ikke børn kan være kræsne”
* ”Vi synes den tv-serie der kører om mandagen er åndssvag”

I er blevet smeltet sammen fra to personer til én person.

Trygheden har vundet. Men hvorfor er vi så bange for at være så forskellige.

Hvorfor må manden ikke være rå-maskulin og kvinden ikke have sine egne oaser af egen-tid til fimse dimse ting?

Erotik lever der hvor modsætninger opstår.

Det opstår når kvinden kan give sig hen og være ”hjælpeløs” og lade manden styre.
Hvor manden nægter sætte skoene på avisen inde i bryggerset.
Og kvinden får ham aldrig til at gå i den fine skjorte hun har købt til ham. Men hvor han i stedet vælger en polobluse med AAB logo på.

Det er der modsætninger opstår! Der hvor manden kan få kvinden til at blive ør af lyst til ham, fordi han ved hvad han vil. Og hvad han ikke vil.
Og hun har tid til at pleje sin egen feminine side.

Når sexlysten er røget er det på tide at finde tilbage til de modsætninger der engang var.

Den Sexede Kæreste-julekalender 2015 indeholder 24 øvelser, hvor I som par får fokus på lysten og intimiteten.
I får opbygget en rar atmosfære mellem jer og der skabes rum til at I kan mærke lysten vokse.

Uanset om I er et par der har lyst – men gerne vil have mere lyst

Eller om I er et par der har levet i lyst-tørke i lang tid – og nu rigtigt gerne vil have lysten tilbage i parforholdet

sexede julekalender 2015

Læs mere her om julekalenderen.

Kærlig hilsen Malene

Ps. Ønsker du mere lyst i dit parforhold, så tjek lige julekalenderen her.