Småbørnsfamilier og parforholdet – hvad med kærligheden? – Malene Melander

Småbørnsfamilier og parforholdet – hvad med kærligheden?

[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]

Småbørnsfamilier og parforholdet – hvad med kærligheden?

Mange parforhold kæmper med at overleve, at der er småbørn i familien. Vi glemmer at elske vores kæreste som vi gjorde før.

En undersøgelse foretaget af YouGov for 24Timer viser, at 70% af danske småbørnsforældre svarer, at deres sexliv er blevet mindre aktivt efter der er kommet børn ind i billedet. Og børnelivet tærer på parforholdet. Dette kan du måske også nikke genkendende til?

Det burde være forbudt at gå fra hinanden i de første år med små børn.

Store følelser, træthed, udmattelse og en evig kamp efter at få familielivet til at hænge sammen er en realitet for mange par der får børn.

Og netop derfor ikke det bedste tidspunkt at træffe så afgørende en beslutning som at forlade hinanden. Ved søvnunderskud, skraldespande fyldt med bleer og aftensmad der altid er kold tænker man ikke – man føler! Og der er ikke overskud til at rumme hinandens svage sider, (som faktisk også var der før barnet kom til).

Så der bliver ikke talt ordentligt sammen – måske bliver der slet ikke talt? Konflikterne ligger på lur og venter på at sprænge som små granatbomber på tidspunkter, hvor det er mest upassende.

Hvad handler konflikterne om? Måske skal der graves lidt før I finder temaet som har ligget og ulmet længe – i dagligdagen kommer det til udtryk som små knive der bliver kastet mod hinanden:

*Hvorfor kommer du altid så sent hjem – gider du ikke være sammen med din datter?!

*Hvorfor skal du altid være så sur – lige meget hvad jeg gør så er det forkert! Så er det sgu bedre jeg lader være!

*Hvorfor er det altid mig der skal….

*Hvorfor gider du ikke sex?? (og tænker på det skide barn der har ødelagt det hele)

Ved disse tanker kommer man ikke til bunds i hvor frustrationen egentlig ligger, i stedet kastes der med sårende ord mod hinanden i afmagt og frustration.

Ved dette foredrag kommer vi ind på hvordan småbørns familier kan vende skibet og sejle ud mod solnedgangen i stille vand sammen i stedet for at skulle kæmpe ude på det store vilde hav og ikke komme nogen vegne.

Glade forældre giver glade børn! Gør noget ved jeres hverdag og parforhold inden det bliver for sent.

Få gode råd og ideer til hvordan I får styrket kærligheden og nærværet med hinanden som par i dette foredrag.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/4″][/vc_column][vc_column width=”1/2″][vc_single_image image=”824″ border_color=”grey” img_link_target=”_self” img_size=”2000×2000″][/vc_column][vc_column width=”1/4″][/vc_column][/vc_row]