Mine forældre har det ikke godt sammen

Hej Malene

Jeg ved ikke hvordan jeg skal begynde.. Men ja det handler ikke om mig.

Men om min mor og min far. Det er meget tydeligt at se at de ikke har det godt sammen. Det bemærker jeg og mine søskende straks.

Jeg snakker rigtig tit med mine søskende om hvad vi skal gøre. For det er jo ikke noget vi vil blande os i. Men vi kan ikke lade være, når vi ser at mor ikke er tit glad – og det påvirker os rigtig meget.

Mor ved selv, at de har problemer. Hun forslog engang far om parterapi eller sådan noget, men han virkede slet ikke interesseret.

Jeg har også prøvet at spørge mor ind til deres forhold. Hun lukkede fuldstændig af og begyndte at græde i stedet. Det kunne jeg jo ikke lide. Derfor tør jeg ikke spørge igen. For ingen kan lide at se sin mor græde.

Så vi vil gerne høre hvad du synes vi kan gøre, selvom det ikke er vores ansvar – men et eller andet skulle der ske noget – så vi kan få vores glade mor tilbage + far også.

De skændes hver dag, vi har ikke set dem kysse hinanden eller noget form for berøring i rigtig rigtig lang tid. Det gav jo et eller andet dårligt tegn føler vi.

Vi kunne tænke os at overraske dem med en parterapi. Så de ikke kan flygte, men i stedet se virkeligheden i øjnene. Men det må være en dårlig ide, de skal jo ville det nok for at det kunne hjælpe dem på den rette vej. Så vi er tom for ideer, men måske har du nogle gode råd??

Kærlig hilsen os

 

Hej

Tak for dit brevkasse spørgsmål.

Dit brevkasse spørgsmål handler om trivsel i familien. Det er ikke et brevkassespørgsmål om dig selv som sådan, men om andre. Og derved bliver det sværere at kunne ændre noget. Da det er op til andre at ændre tingene (dine forældre).

Men flot du prøver og at du tog dig tid til at skrive dette spørgsmål.

 

Du og dine søskende oplever at din mor og far ikke har det godt – sammen.

Dette påvirker naturligvis også jer som børn.

Der er ingen børn der bryder sig om at se sine forældre være kede af det. Eller at leve i en trykket stemning i huset.

Måske føler I at I skal gå på listefødder for at ikke at komme til at gøre det værre mellem jeres forældre? Men som du selv skriver, så er det ikke jeres ansvar.

 

Det er jeres forældres ansvar at skabe en bedre stemning.

Jeres mor har forsøgt at foreslå at de skal gå i parterapi. Men far ”virker ikke interesseret”.

Vi ved så ikke helt hvorfor han ikke er ”interesseret”.

Måske er jeres far ikke helt klar over hvor meget det faktisk påvirker jer alle sammen i familien, at de to ikke kan finde ud af at kommunikere ordentligt sammen?

 

Jeg ved ikke om I har fortalt jeres forældre hvordan det er at være hjemme hos dem?

At I savner jeres glade forældre. Savner det I kunne lave sammen uden at nogen bliver kritiseret, misforstået, føle sig udenfor – eller hvad det nu er I oplever lige nu mellem jeres forældre.

Jeres far tænker måske det er småting og det går over. At det ikke er noget han er skyld i.

Han ser måske ikke at jeres mor spiller glad, men er ulykkelig indeni. Han ved måske ikke at hun græder – at hun savner noget i deres parforhold. (kys, kram og kærlig samvær – og bedre kommunikation?)

Din mor lukker af når hun taler med dig – det gør hun fordi hun godt ved det ikke er noget hendes børn skal inddrages i. Din mor ved så også godt at I er påvirket af dette.

Du kan hive hesten hen til truget – men du kan ikke tvinge hesten til at drikke.

 

Det samme gælder jeres far. Jeres far kan presses til at komme i parterapi sammen med jeres mor (enten fordi I har givet det som gave eller fordi jeres mor har sagt de skal) – men I kan ikke tvinge ham til at få glæde af parterapien.

Men I kan fortælle ham hvordan I børn har det i huset sammen med jeres forældre.

I kan fortælle ham at I gerne vil give dem en gave – læg evt. et stykke papir foran ham (og jeres mor) med tekst og billede på parterapi.

Jeres mor kan fortælle ham hvorfor hun gerne vil i parterapi sammen med ham. For hun vil gerne – og hvorfor vil hun det. Dette skal hun fortælle ham.

Altså hvad det er hun gerne vil sammen med ham, i stedet for at gå fra ham.

Jeres far har måske også brug for at vide hvad er det her parterapi for noget. Nogen gange kan det virke skræmmende at skulle tale med andre om sit privatliv. Måske er jeres far den type der mener at det kan de godt selv klare – her er det så I skal fortælle at han må gøre noget nu.

 

Måske har han en del spørgsmål omkring det at gå hos en parterapeut:
•Er det noget hvor han bare får skæld ud? (Nej det gør han ikke. Der bliver lyttet til begge parter og begge får taletid og mulighed for at se fremadrettet)
•Er det noget hvor de skal sidde og kysse og kramme overfor terapeuten? (Nej, det skal de ikke. De får nogle ”redskaber” med hjem, så de kan arbejde videre med deres fælles glæde i parforholdet)

Hvis I oplever andre tvivlsspørgsmål omkring det at gå i parterapi, så skriv endelig igen.

 

En anden ting som også er effektivt – jeres mor kan selv gå til individuelle samtaler hos en parterapeut.

Jeres mor vil her kunne få redskaber til at kunne finde egen glæde i parforholdet. Og når en person ændrer adfærd i parforholdet, vil det helt automatisk smitte af på den anden partner.

 

En tredje mulighed er også at starte med de mindre online kurser, som er på min hjemmeside. Disse er lavet på tekst og video.

Før jeg slutter af her så vil jeg lige skrive igen:

Det er jeres forældres ansvar hvordan de har det sammen. Det er jeres forældres ansvar at være glade.

Det I som børn kan gøre er at fortælle dem hvor meget det påvirker jer og at I gerne ser de får gjort noget ved det, så stemningen bliver bedre.

Men gør de ikke noget – så kan I ikke gøre mere.

Jeg håber at jeres forældre hører jer – og at de gør noget ved det. Det kan kun gavne jer alle sammen.

 

Kærlig hilsen

Malene Melander