(Far) Manden laver også noget

Føler du, at du tager hele slæbet derhjemme, mens manden din ikke laver en dyt – eller hvertfald slet ikke i samme grad som dig?

Så er det måske på tide at få pudset dine briller og kigge lidt bedre efter og give ham credit for det, han rent faktisk laver.

Typiske mandeopgaver:

• Slå græs
• Klippe Hæk
• Rense tagrender
• Hænge lamper op
• Skifte pærer
• Rense afløb
• Tørre vand op i kælderen
• Samle Ikea møbler
• Grille
• Skifte dæk på bilen
• Skifte olie på bilen
• Aflæse diverse målere
• Hente morgenbrød
• Hente Pizza
• I det hele taget bare hente hvad I nu mangler

“Det er mig, der laver alting her i huset! Jeg er så træt af at smøre madpakker, vaske tøj og støvsuge dag ud og dag ind. Du kunne nu godt tage dig sammen og lave noget!”

Har du hørt dig selv sige det her?

Det er da også for dårligt, at det er DIG der laver alt i huset!

Hækken klipper jo naturligvis sig selv, og det er selvfølgelig ikke dit hår, der sidder og stopper i afløbet i bruseren. Og dækkene på bilen hopper selv af og nye dæk hopper på. Og lamperne var allerede sat op, da I flyttede ind i huset. Åh ja for ikke at nævne bagerens morgenbrød, der søndag morgen sender sine liflige morgenhilsner til dig inde fra køkkenet.

Eller….? Ej… sådan er det vel ikke.

Vi kender glemmer hurtigt, hvad den anden er god til

Vi har en tendens til at hurtigt at glemme, hvad vores kære mand går rundt og laver til stor glæde for hele familien.

Men det går egentlig begge veje. Vi tager hinanden for givet mht. hvad vi laver i hverdagen.

Opvasken tager jo ikke sig selv, tøjet trylles ikke fra snavset til rent i tøjkurven (det ville sgu ellers være rart!) og madpakkerne fødes ikke i køleskabet hver eneste morgen. (suuukk).

Vi anerkender ikke hinanden for det arbejde vi hver især går og laver.

Dog er det bare os kvinder, der brokker mest og manden der bare glemmer.

Og så er devisen jo: gør du alt rigtigt, så siges der ingenting.

Gør du noget forkert, så tro mig du får besked.

Og det er jo netop kernen.

Vi skal netop blive bedre til at anerkende og rose hinanden for det vi får gjort.

Dette avler mere lyst til at gøre mere af det.

(Dette gælder også dine børn – et klap på skulderen for deres akavede forsøg på at lægge tøj sammen giver mere lyst til at prøve igen næste gang, frem for at mor kritiserer og laver det hele om!)

Mænd er ligeså simple. Ros og anerkendelse gør de føler sig som rigtige mænd.

For hver gang han roses, vokser han 3 cm. Og dette gør at han får lyst til at gøre det igen.

Det ved vi kvinder jo egentlig godt, ik?

Men vi siger altid: hvorfor skal han roses, når det er noget helt banalt, som jeg selv gør dag ud og dag ind?? Skal jeg virkelig bøje mig ned på gulvet og bukke mig for kongen??

Næh, det handler om at DU savner at blive set og få anerkendelse fra din mand. Og derfor synes du ikke han skal have denne ros, som du faktisk sukker efter at få. Den der anerkendelse af hvad du også laver.

Et sted skal vi starte – og syslerne derhjemme er nu engang (stadig!) kvindernes naturlige domæne. Og vi tager over, hvis ikke vi synes det bliver gjort godt nok af manden, selvom vi stræber os på at have “ligestilling” i huset. Det er da lidt “sjovt”, at vi godt føler vi kan tillade os at brokke over at de nærmest ingenting laver – og så rette på det, de så endelig laver. Ejj, altså det motiverer ikke ligefrem, vel? 😉

Vi kvinder er mere detaljeorienterede og ser derfor nullermændene vokse sig kæmpe store – meget læææænge før mænd gør. Nullermændene skal virkelig være enorm store, altså virkelig så store at din mand falder over dem, før han ser dem 😉

Og så er mænd også bare generelt dårlig til at fortælle, hvad det egentlig er han har lavet.

“Jeg har ryddet op inde i værkstedet.”

Kvinden tænker: Kan det virkelig tage en hel dag?? Jeg har vasket 4 bunker tøj, lavet mad, smurt madpakker og hængt tøjet til tørre!?”

Og her er det manden netop skal fortælle hende, hvad en oprydning i værkstedet betyder:

• Ordnet værkstøjskasserne, som ungerne (og konen?) har rodet i for at finde en hammer,
• fejet gulv,
• stillet havemøblernes vinterpressinger bagerst i rummet,
• givet plæneklipperen en wellness behandling
• fixet ungernes cykler (saddel op, smurt kæden) osv.

Det er selvfølgelig ikke en konkurrence mellem mand og kvinde i huset!

Det handler bare om, at vi skal blive bedre til at anerkende og opbygge en forståelse for det den anden laver. Anerkendelse skaber mere glæde og lyst til at bidrage i hverdagen. Og anerkendelse skal derfor gå begge veje. Så vil der være mindre brok fra fruen (fordi hun får anerkendelse) og han får lyst til at lave endnu mere (for han laver faktisk noget – så derfor skriver jeg ENDNU mere ;-))

Min mand og jeg jokede sidste fredag med, at vi da kunne bytte roller.

Da jeg tænker, at han vil falde død om, når han finder ud af, hvor meget der egentlig laves herinde i huset med 2 unger og en hund.

Min mand sagde: “Ha, ja. Det kan vi da sagtens. Du vil aldrig kunne få klippet den hæk. Eller få sat gang i plæneklipperen”.

Næh, det ved jeg faktisk ikke. Men det skal jeg jo lære! Ligeså vel som han skal lære at bruge vaskemaskinen 😉

Og jeg vil faktisk gerne. Prøve hans opgaver. Især nu hvor solen skinner så flot.

Så må det sgu være lækkert at være “havemanden”, der knokler og samtidig få en masse d-vitaminer.

Så kan han rende rundt inde i huset med støvekluden og grøntsagsskrælleren.

Nu må vi se om det sker – om jeg får lov at være havemanden i år. Og ræse rundt med plæneklipperen, mens han jonglerer med vasketøj og unger der skændes 😉

Anerkend nu din lækre mand – og forkæl ham idag. Uanset om han er far eller ej. Så har alle mænd brug for en dag, hvor de får et tak fra hjertet fra deres kvinder.

Nyd fars dag idag. Solen skinner – kom ud og få røde kinder.